Hvordan fastholder man kunstnerisk frihed til motivet, når man er landskabsmaler ? Inspirationen kommer fra motivet, men motivet har det med at æde maleriet.
Nogen malere er nødt til at gå indenfor og male. De forlader simpelthen motivet. Svend Engelund syntes åbenbart ikke, at det var et tab at gå ind. Han malede alligevel ikke det han så, som han siger.
Men Engelund malede en lang stribe små landskaber, som er vildt gode. Mange af dem på plade. Jeg har en mistanke om, at de er malet ude. Der er jo en gammel tradition for at male små billeder ude og store inde.
Eric Aho har haft en fase som friluftsmaler. Også han gik indenfor på et tidspunkt i karrieren. For at transcendere sit motiv.
Når Kurt Jackson tager et stort lærred med ud, så lægger han det på jorden. Når han ser ned på maleriet, ser han væk fra motivet. Jeg har prøvet det. Det er umageligt. Det er actionpræget. Og der bliver langt over til farveblanderiet. Det er svært at beholde kompositorisk overblik over store lærreder. Det er sjovt – og besværligt. Det giver nogen andre billeder. Det kan være fint nok. Man kan male selvom det blæser. Der kan komme en anden fase, hvor man går ind og spænder lærredet op og maler videre.
Man kan også se væk på en andre måder: Placere sit staffeli 90 grader fra motivet. Eller simpelthen bruge sin viljestyrke til at se bort fra motivet og over på billedet.