Om Salmernes Bog som bønnens billedforsyning
Til sommer skal jeg lede et akvarelværksted om Salmernes Bog på Børkop højskole. Jeg synes det er svært at lave religiøse billeder. Nu har jeg tvunget mig selv til det. Indtil videre går det fremad.
Salmernes Bog har altid været kirkens bønnebog. Der møder man det kirkelige bedesprog. Det er sådan vi plejer at bede. Salmernes Bog er også en erfaringsbaggrund for den personlige bøn. Den giver en masse bud på, hvad man kan blande Gud ind i. Og hvordan man kan gøre det. Gud bliver rost, og Gud bliver skældt hæder og ære fra. Grænserne for bøn udvides, oplever de fleste. Også lige rigeligt nogen gange. Jeg kendte godt til salmistens selvretfærdighed, men det kom bag på mig, at bønnerne også var rasende og direkte voldelige, når man læser revl og krat. I den pæne ende lyder det: “Du er hævnens Gud”. Det var netop på det tema, at Jesus valgte at lave citatfusk, da han stillede op i Nazarets synagoge. Han sprang over en linje hos Esajas, der også handlede om Guds hævn.
Når man arbejder med bibelhistoriske billeder står problemerne i kø: Hvilken tid skal de foregå i? Hvordan klædes figurerne på? Skal det være illustrativt eller tæt på læseren? Hvordan kommer man udenom klicheerne?
Når man arbejder med Salmerne Bog undgås de fleste af den type problemer. Det er bønner, ikke begivenheder eller lignelser. Kikker man i Rembrandt-Bibelen, så har han ikke nogen bud på tegninger til Salmernes Bog. Det er tænkevækkende.
Salmerne Bog er noget andet end bibelhistorie. Billeder fra Salmernes Bog findes til gengæld på plakater. Her er salmecitaterne ofte sat sammen med landskabs-porno. Jeg håber på, at det går med at komme udenom klicheerne, når kameraet skiftes ud med penslen. Der er mange muligheder:
Mange af bønnerne tillægges kong David. Vi kan identificere os med David på godt og ondt og lave billeder af det. Det bliver bibelhistoriske billeder, men det følelsesmæssige fylder så meget, at de billedmæssige problemer med tidsafstanden fordamper – håber jeg.
Jeg elsker hyrdebilledet. Det er så stærkt, at jeg med samlede ben hoppede ud i problemerne med at lave det bibelhistoriske billede. Det gik ikke. Måske kan jeg lave bedre billeder ved at tænke på, hvilke funktioner hyrden har.
Salmerne er fulde at stærke symboler og billeder. Som vi har brug for at lave billeder af for at fastholde dem. “Du dækker bord for mig” er et dejligt billede. Den taknemmelighed oplever jeg stærkt, når jeg er ude at skralde. Det bliver et billede af skraldevarer i håndvasken.
“Josef blev solgt”. Så lidt skal der til, før eet billede minder om hele den lange historie, som ender med at Gud vender tingene til det bedre. Jeg har selv stået sommerligt klædt i en cisterne i Israel, men det var med udsigt til morgenmad på vandrehjemmet. Josef var langt ude og måske også langt nede. Josef-historien er en lang stærk historie. Det viste sig: Han var alligevel ikke glemt.
Vi kan bruge en induktiv metode: Altså vende det lidt om og begynde med os selv, og så gå til David bagefter. Hvordan ville David bede, hvis han var os, og hvordan ville det se ud på billeder? Hvis vi var truet af krig ? Eller af Gud? Det kan være bønner, vi har bedt, eller bønner vi vil bede snart.
Salmisten viser os, hvordan vi kan lade tak og ros flyde frit til Gud. Jeg får selv nogen billeder af landskaber og befriende vejrudsigter. Det kunne også være billeder af den menneskelige figur, som udtrykker taknemmelighed. Billederne skal nok males stående, og mere med armene end med fingrene.
Salmistens frustrationer flyder også frit. Sorg, blues og frustration og raseri. Jeg var nået til Salme 10, da krigen begyndte i oktober. Jeg malede et ruinbillede med den bibelske tekst: “Gud ser til siden. Han ser ingenting..” Det kan komme som billede. Og det kan komme som bøn.
Mens jeg læste Salmernes Bog, kom nyheden om det døde hav. Jeg er opvokset ved Lillebælt med en fiskestang i den ene hånd. Jeg er ikke færdig med at lave billedet af det døde hav, der beder til Gud. Det bliver brunt, så meget kan jeg sige. Foreløbig har jeg skrevet videre på en salme fra Salmebogen:
Af dybsens nød, o Gud, til dig, mit bange råb jeg vender. Jeg bliver kvalt i skidt og lort, jeg gisper efter ilten.
En af gaverne ved at arbejde med Salmernes Bog er, at der kun skal så lidt tekst til for at give et billede: “Jeg ved, jeg er trådt over stregen”. “Pust liv i mig” . “Jeg har ikke gjort dem noget”. “Han fulgte mig ud i det åbne land”. “Engene klæder sig i lam”.
Når man først kommer i gang, kan man ikke stoppe. Billedsprog melder sig fra ens egen bøn: “Du har åbnet en dør for mig” Det står ikke i Salmernes Bog, men det kunne det lige så godt have gjort. Jeg tror det kom fra Benny Andersen.
Salmerne bog er fuld af bønnens billeder. Følelserne står forrest. Akvarel er god til følelser.