Jeg har v\u00e6ret p\u00e5 Aros og set udstillingen med Jorn og Kirkeby.\u00a0 Teksterne p\u00e5 udstillingen er som s\u00e6dvanlig korte og gode. Vi f\u00e5r at vide, at Munch, Jorn og Kirkeby anvender landskabet som spejl for deres f\u00f8lelser.<\/p>\n
Det er en anden tolkning af landskabsmaleriet end den, som kunsthistoriker Jacob Wamberg giver i bogen “Landskab”, en bog jeg har beskrevet i et andet indl\u00e6g. Wamberg l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5, at landskabsmaleriet tolker afstanden til naturen, og de f\u00f8lelser der knyttes til afstanden. Det er en kulturhistorisk tilgang.<\/p>\n
Teksten fra Jorn\/Kirkeby-udstillingen giver en mere psykologisk orienteret og ahistorisk tolkning af landskabsmaleriet. En tolkning der knyttes til de to kunstnere alene. Begge tolkninger giver mening.<\/p>\n
Jeg tror der er mere p\u00e5 spil hos Kirkeby end at bruge naturen som spejl. Han var geolog og som s\u00e5dan optaget af strukturer i naturen. Jordfarverne spejlede hans stemning, men i hans billeder fylder ogs\u00e5 strukturerne, som et produkt af en mere videnbaseret omgang med landskabet.<\/p>\n
Altsammen gyldige tilgange til landskabsmaleriet. T\u00e6nker vi tilbage har der ogs\u00e5 v\u00e6ret andre og meget anderledes tanker om landskabsmaleriet: Det nationalromantiske landskabsmaleri skulle vise, hvor dejligt Danmark er, hvor dejligt der er ude p\u00e5 landet. Et program, der skulle medvirke til sammenh\u00e6ngskraften i samfundet. Netop nu kan vi ser naturfilm, der ogs\u00e5 har et program: De skal rejse f\u00f8lelser for naturen hos bymennesket. Udsendelser som “Nak og \u00c6d” der skal lokke os ud i naturen og opleve noget selv.<\/p>\n
Set i lyset af det altsammen ligner Kirkeby m\u00e5ske mest det som p\u00e5 engelsk kaldes for mood painting, hvor der holdes igen p\u00e5 kul\u00f8ren for at stemningen kan blive det dybere.<\/p>\n
I Jorns billeder er landskabet mere et motiv: En form for afs\u00e6t: Vinden bruges som tema i et billede, hvor de virkelig mange farver m\u00e5 tolkes pskykologisk. Landskabet spejler f\u00f8lelser, men landskabet forsvinder undervejs, og det er f\u00f8lelser vi kikker p\u00e5, n\u00e5r vi ser hans billeder.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jeg har v\u00e6ret p\u00e5 Aros og set udstillingen med Jorn og Kirkeby.\u00a0 Teksterne p\u00e5 udstillingen er som s\u00e6dvanlig korte og gode. Vi f\u00e5r at vide, at Munch, Jorn og Kirkeby anvender landskabet som spejl for deres f\u00f8lelser. Det er en anden tolkning af landskabsmaleriet end den, som kunsthistoriker Jacob Wamberg giver i bogen “Landskab”, en … <\/p>\n