Det sker jeg f\u00e5r at vide, at mine malerier er m\u00f8rke. Det kan skyldes en let hang til melankoli. Jeg arbejder med det \ud83d\ude42 Det kan ogs\u00e5 skyldes at akrylfarve t\u00f8rrer lidt m\u00f8rkt op. Men der er mere at sige end det.<\/p>\n
Hvis ikke de m\u00f8rke felter var med, s\u00e5 kunne man ikke f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 de lyse. Det h\u00f8rer man nogen sige til folk, der er blevet ramt af m\u00f8rke. Der er noget om det, men det er en sandhed, der drives alt for langt. Den er kun er til indvortes brug. Den er malplaceret overfor mennesker, der er blevet ramt. Det er ikke noget, man kan g\u00e5 og sige til hinanden. Det ville v\u00e6re en h\u00e5n mod dem der har det sv\u00e6rt. Nytten ved de m\u00f8rke felter kan ikke rigtig bruges eksistentielt. Gud begyndte med at sige: Der skal blive lys! Johannes skriver: Lyset skinner i m\u00f8rket og m\u00f8rket fik ikke bugt med det.\u00a0 Og senere bliver Jesus citeret for at sige: Jeg er verdens lys. Lys er godt!<\/p>\n
Anderledes p\u00e5 malerier: Her kan m\u00f8rke felter bruges.\u00a0 Her er det rigtigt at de m\u00f8rke felter fremkalder de lyse felter. Derfor er der brug for m\u00f8rke i malerier. Det fungerer visuelt at lade m\u00f8rke fremkalde lys. M\u00f8rket er der i vid udstr\u00e6kning for lysets skyld. Selv lyse billeder har relativt m\u00f8rke felter.\u00a0<\/span><\/p>\n \u00d8stervr\u00e5 kirke skulle engang genindrettes efter en brand. Branden var p\u00e5sat af en mand, der led af ulykkelig k\u00e6rlighed. Jeg ved ikke om menighedsr\u00e5det bad om lyse farver. Det var i hvert fald det de fik: En kirke med farver, men uden m\u00f8rke. Da jeg kom ind, t\u00e6nkte jeg: Hvis man skal til begravelse her, hvor er der s\u00e5 noget, der kan m\u00f8de ens eget m\u00f8rke? Det personlige m\u00f8rke er hjeml\u00f8st her. M\u00f8rke felter respekterer menneskets lidelse.<\/p>\n I m\u00f8rke findes for \u00f8vrigt dybden. En verden af lyse billeder ville v\u00e6re flad og uden evne til at gribe os. Grafikken, ogs\u00e5 kaldet “sortekunsten”, er virksom, fordi sort bliver et billede p\u00e5 dybde.<\/p>\n Men i dybet findes ogs\u00e5 afgrunden. Det opslugende m\u00f8rke passer til at skildre ulykke og ondskab, som kan v\u00e6re p\u00e5 sin plads som tema i kunst. K.E. L\u00f8gstrup skrev, at kunst kan handle om ondskab, men der kommer ikke et godt billede ud af at hylde ondskab.<\/p>\n Billeder med tyngende m\u00f8rke skal have et form\u00e5l. Jeg skal have en gyldig og opbyggelig grund til at male et m\u00f8rkt billede.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det sker jeg f\u00e5r at vide, at mine malerier er m\u00f8rke. Det kan skyldes en let hang til melankoli. Jeg arbejder med det \ud83d\ude42 Det kan ogs\u00e5 skyldes at akrylfarve t\u00f8rrer lidt m\u00f8rkt op. Men der er mere at sige end det. Hvis ikke de m\u00f8rke felter var med, s\u00e5 kunne man ikke f\u00e5 \u00f8je … <\/p>\n