Kunsthistoriker Jacob Wamberg har skrevet en god artikel om kunstens landskaber i bogen “Landskab” fra 2005. Naturen bliver til landskab, n\u00e5r den beskues af en f\u00f8lsom betragter. Der er f\u00f8lelser p\u00e5 spil, og dette f\u00e5r landskabsmaleriet til at svinge i retning af det sentimentale.<\/p>\n
Her f\u00f8ler jeg mig lidt afsl\u00f8ret. Det tilbageskuende og reflekterende forhold til naturen vedkender jeg mig. Men jeg vil gerne undg\u00e5 at blive fl\u00e6bende.<\/p>\n
Vores forhold til naturen m\u00e5 skildres nuanceret. Naturen er vores vilk\u00e5r, vores materiale, vores ophav og vores gl\u00e6de. Naturen manna for sj\u00e6len og netop det kan fastholdes i landskabsmaleriet.<\/p>\n
Bymennesket blev efterh\u00e5nden mere fremmedgjort fra naturen. Det fik brug for billedet af landskabet. Derfor voksede landskabsbilledet frem i bykulturer. \u00c6gyptere og mesopotamer leverede de f\u00f8rste billeder. Gr\u00e6kere og romere leverede indramningen.<\/p>\n
1400-tallet frembragte landskabsmalerier med en sp\u00e6nding mellem realisme og romantik. Man blev bevidst om afstanden til naturen, og maleren rykkede fra en direkte, konkret eller om man vil: naiv position i forhold til naturen, og l\u00e6ngere ud til en reflekterende position.<\/p>\n
Rykket fra en umiddelbar til en reflekterende position kan beskrives som en bevidstg\u00f8relse af syndefaldet fra enheden med naturen: Mennesket falder ud i eksistensen. Midt mellem naturen og mennesket stod nu landskabsbilledet og tr\u00f8stede. Afstandsf\u00f8lelsen i landskabsbilledet anskueliggjorde syndefaldet.<\/p>\n
Jeg mener dog ikke, at der kun er tale om tr\u00f8st. Sansningen af naturen er samtidig afstandsl\u00f8s, som L\u00f8gstrup p\u00e5peger. Det er her naturen bliver manna for sj\u00e6len. Landskabsbilledet minder om dette, og det er ikke kun et minde om syndefaldet men ogs\u00e5 om skabelsen.<\/p>\n
Reformatorernes modstand mod st\u00e6rke helgenbilleder gjorde landskabet til en relativ spiselig genre. N\u00e5r man ikke m\u00e5tte male helgener, s\u00e5 m\u00e5tte man jo male noget andet. Det sj\u00e6lelige rykker fra helgenbilledet over til landskabsbilledet. Landskabsbilledet sl\u00e5r ikke an i det katolske Italien. Det forbliver i den forstand en reformatorisk genre.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Kunsthistoriker Jacob Wamberg har skrevet en god artikel om kunstens landskaber i bogen “Landskab” fra 2005. Naturen bliver til landskab, n\u00e5r den beskues af en f\u00f8lsom betragter. Der er f\u00f8lelser p\u00e5 spil, og dette f\u00e5r landskabsmaleriet til at svinge i retning af det sentimentale. Her f\u00f8ler jeg mig lidt afsl\u00f8ret. Det tilbageskuende og reflekterende forhold … <\/p>\n