Jeg har l\u00e6st lidt videre rundt om Kant og kunsten. Nerdrum kan mene, at hos Kant begynder forfaldet fra de klassiske dyder, men nu ser jeg mere p\u00e5 Kant som en overgangsfigur til romantikken. Kant tilkender geniet originalitet, men l\u00e6nker ogs\u00e5 geniet til studiet p\u00e5 den ene side og til smagen p\u00e5 den anden side. Smagsdommen er fantasiens frie samspil med forstanden. Vi taler her om en d\u00f8mmekraft der t\u00e6nker efter.<\/p>\n
Tiderne skifter, men ikke som n\u00e5r man vender en h\u00e5nd. Det subjektive begynder at fylde, men geniet flyver ikke helt op i de guddommelige h\u00f8jder f\u00f8r romantikken.<\/p>\n
Nerdrum skildrer udviklingen som en forfaldshistorie. Man m\u00e5 respektere hans engagement, men ogs\u00e5 se i \u00f8jnene, at subjektet bare m\u00e5tte have noget plads i moderne tid. Det var vel ogs\u00e5 en befrielse.<\/p>\n
Jeg deler Nerdrums \u00e6rgrelse over, at konceptkunsten s\u00e6tter sig p\u00e5 det offentlige kunstliv, men n\u00e5r vi alle sammen har kedet os nok i d\u00e5rlige installationer, s\u00e5 vil underskoven af inspireret h\u00e5ndv\u00e6rk vokse. Det sker allerede p\u00e5 mange gallerier. Det kan g\u00e5 an at slippe offerrollen. De f\u00e5 genier som m\u00e5tte komme, vil stadig \u00f8ve sig og bruge b\u00e5de fantasien og fornuften.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jeg har l\u00e6st lidt videre rundt om Kant og kunsten. Nerdrum kan mene, at hos Kant begynder forfaldet fra de klassiske dyder, men nu ser jeg mere p\u00e5 Kant som en overgangsfigur til romantikken. Kant tilkender geniet originalitet, men l\u00e6nker ogs\u00e5 geniet til studiet p\u00e5 den ene side og til smagen p\u00e5 den anden side. … <\/p>\n