Teologen Ole Jensen har i sin bog “I v\u00e6kstens vold” en gennemgang af fire aspekter ved kristendommens natursyn eller virkelighedssyn. Jeg har ikke fundet nogen bedre beskrivelse af kristendommens komplekse natursyn.<\/p>\n
1. Naturen er et middel. ikke kun et middel, men ogs\u00e5 et middel. Den f\u00f8rste skabelsesberetning giver os lov til at bruge naturen som materiale. Vi kan f\u00e6lde tr\u00e6er og lave br\u00e6dder. Vi kan rydde en lysning i junglen.<\/p>\n
2. Naturen er en mulig partner. Den humanistiske kraft i kristendommen, sender os i retning af at dyrke og vogte haven, og samarbejde med naturen for eksempel om korn, som vi laver til br\u00f8d.<\/p>\n
3. Den skabte natur er en kilde til gl\u00e6de og undren. S\u00f8er, tr\u00e6er og fugle kommer os i m\u00f8de med deres egen fremmede stolthed og v\u00e6rdi.<\/p>\n
4. Naturen er grusom. D\u00f8den kommer hurtigt til den langsomme antilope og det kolerasmittede barn. Vi bliver indhentet af d\u00f8den. Vi bliver indhentet af konsekvenserne af vores livsstil. Det kristne evangelium om syndernes forladelse og nyt liv g\u00f8r det muligt at v\u00e6re til, mens vi er aktive i forebyggelse og udryddelse af lidelse. Evangeliet g\u00f8r det muligt for os at forholde os til vores liv med konstruktiv sorgl\u00f8shed.<\/p>\n
Har Ole Jensens natursyn nogen konsekvenser for maleriet ? Det rejser i hvert fald nogen billeder:<\/p>\n
Landskabsmaleriet hylder ofte naturen som kilde til gl\u00e6de. Det er det maleri som finder nye steder og dykker ned i naturen og lade den fylde. Det er det maleri som siger: Se her ! Jeg kommer til at t\u00e6nke p\u00e5 Albrecht D\u00fcrers akvarel af en gr\u00e6st\u00f8rv. Men hvorfor n\u00f8jes med et billede ? Hvorfor ikke bare g\u00e5 ud og se det selv ? Det var m\u00e5ske egentlig det, som D\u00fcrer gjorde.D\u00fcrers akvarel er en dyrkelse af motivet. Et \u00f8mt k\u00e6rtegn.<\/p>\n
Det danske landskab er et kulturelt landskab. Mennesket er p\u00e5 spil i naturen p\u00e5 en m\u00e5de, som det er sv\u00e6rt at se bort fra. Der st\u00e5r en vogn med halm. Der g\u00e5r en vej. Der ligger et kraftv\u00e6rk. Mennesket som bruger naturen som materiale eller samarbejdspartner fylder i billedet. Hvis man vil lave billedet af naturen som kilde til gl\u00e6de, skal man se bort fra h\u00f8jsp\u00e6ndingsmasten. Landbrugslivet har vist os naturen som arbejdsplads. Plovmanden blev malet. Og kartoffeloptagningen.<\/p>\n
Naturens grusomhed giver ogs\u00e5 billeder: Shakleton og Wild fotograferede deres ekspeditionsskib Endurance, mens det blev skruet ned i isen ved Antarktis. Det var med n\u00f8d og n\u00e6ppe at de kom hjem fra den tur.\u00a0 John Olsen fandt flere hundrede d\u00f8de m\u00e5geunger p\u00e5 stranden og lavede en montage af dem. Pressefotos har vist os rystende billeder af grusomhed: En grib sidder i sandet og venter p\u00e5 at en dreng skal blive svag nok. Tsunamier skyller byer v\u00e6k.<\/p>\n
Hvad bliver Guds svar? Et billede og et rygte. Billedet af den korsf\u00e6stede Gud, der lider med os. Rygtet om at han opstod fra de d\u00f8de.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Teologen Ole Jensen har i sin bog “I v\u00e6kstens vold” en gennemgang af fire aspekter ved kristendommens natursyn eller virkelighedssyn. Jeg har ikke fundet nogen bedre beskrivelse af kristendommens komplekse natursyn. 1. Naturen er et middel. ikke kun et middel, men ogs\u00e5 et middel. Den f\u00f8rste skabelsesberetning giver os lov til at bruge naturen som … <\/p>\n