Jeg troede at impressionisme var een isme mellem flere, fyldt med dejlige og efterh\u00e5nden ogs\u00e5 fortidige billeder af solflimmer over vand. Nu har jeg v\u00e6ret ved at l\u00e6se i Norbert Wolfs bog “Impressionism. Reimagining art”. Det er g\u00e5et op for mig, at impressionismen f\u00f8rst og fremmest var en befrielse.<\/p>\n
Impressionister kastede det \u00e5g af sig, som det akademiske maleri havde lagt p\u00e5 malerne. Historie-maleriet var det fine maleri. Et landskab var ikke et gyldigt motiv – kun hvis det bakkede et historisk tema op. En n\u00f8gen krop var kun i orden, hvis den bakkede et mytologisk motiv op.<\/p>\n
Impressionisterne smed det akademiske filter ud til h\u00f8jre og gik direkte til v\u00e6rks med landskaber, kroppe og dagligliv. De kastede ikke traditionen ud som s\u00e5dan, men studerede selv de gamle mestre, og brugte deres studier i et nyt maleri.<\/p>\n
Den direkte oplevelse lagde v\u00e6gt p\u00e5 bev\u00e6gelse. Med vand som baggrund fik de en flydende bund i maleriet.\u00a0 Malerne var ude hos motivet i sansning og oplevelse.\u00a0 Farven blev jo alligevel ikke en gang for alle lagt p\u00e5 l\u00e6rredet. \u00d8jet legede med i farveopfattelsen. Pr\u00e6cision m\u00e5tte vige for et mere umiddelbart indtryk.<\/p>\n
Det blev en jagt p\u00e5 \u00f8jeblikket. Monet \u00f8vede sig i kun at male h\u00f8jst en halv time p\u00e5 et billede. Hvis lyset skiftede undervejs, s\u00e5 lagde han l\u00e6rredet til side og begyndte p\u00e5 et nyt. Nogle b\u00f8rn tjente deres lommepenge ved at b\u00e6re hans l\u00e6rreder hjem. “Jeg har slet ikke noget atelier”, sagde han. Det var ikke rigtigt. Han gik tit hjem og pudsede lidt efter.\u00a0 Hans punch line m\u00e5 h\u00f8res som en markering af at udend\u00f8rs-maleriet er det rigtige maleri.<\/p>\n
Jagten p\u00e5 \u00f8jeblikket blev inspireret af fremkomsten af fotografiet. Monet mente at han objektivt kunne udtrykke \u00f8jeblikket med pensel og farve. Men kampen mod tiden kan man maleren kun tabe. I den hektiske jagt p\u00e5 \u00f8jeblikket kan maleren komme til at skuffe sin langsomhed, frugten af at motivet synker ind. M\u00e5ske skulle Monet slappe lidt af.<\/p>\n
Impressionister sloges med det akademiske maleri. Jeg kan bare g\u00e5 udenfor n\u00e5r det passer mig og v\u00e6re sammen med virkeligheden gennem blyant eller pensel. Det er en befrielse, og i den befrielse er jeg fuldst\u00e6ndig eet med impressionisterne.<\/p>\n
Nu er det akademiske maleri vendt tilbage. Et billede skal bidrage med noget nyt for at g\u00e6lde. Og det er ikke nyt at g\u00e5 ud til motivet. Der skal en hidtil uset provokation til. En fr\u00e6k kombination. En forargelig sammenstilling. Ofte er kombinationen bare kedelig.<\/p>\n
Nogle impressionister brugte selv kombinationsgrebet: Malede mytologiske malerier med parisisk virkelighed og nye fr\u00e6kke frokoster i det gr\u00f8nne. Alt foregik ikke ude ved motivet. Der blev ogs\u00e5 t\u00e6nkt f\u00f8r der blev malet. Men f\u00f8rst og fremmest er impressionismen en befrielse til at v\u00e6re ude i virkeligheden, t\u00e6t ved motivet. Monet fik sin egen atelierb\u00e5d, s\u00e5 han kunne sidde i skyggen t\u00e6t ved vandet.<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jeg troede at impressionisme var een isme mellem flere, fyldt med dejlige og efterh\u00e5nden ogs\u00e5 fortidige billeder af solflimmer over vand. Nu har jeg v\u00e6ret ved at l\u00e6se i Norbert Wolfs bog “Impressionism. Reimagining art”. Det er g\u00e5et op for mig, at impressionismen f\u00f8rst og fremmest var en befrielse. Impressionister kastede det \u00e5g af sig, … <\/p>\n