Det indbyrdes forhold mellem billedets elementer, betyder meget for om det opleves som naturligt, kedeligt, roligt, dramatisk eller sp\u00e6ndende.\u00a0 Vandrette linjer g\u00f8r billedet roligt. Diagonale linjer g\u00f8r det dramatisk.<\/p>\n
Horisonten er en vigtig linje. Er den vandret og ubrudt giver det ro. I l\u00f8bet af det tyvende \u00e5rhundrede er horisonten vandret opad p\u00e5 landskabsbillederne.\u00a0 Himlen gav f\u00f8lelserne mulighed for at spejle sig i vejret. Desuden gav himlen plads for det religi\u00f8se billedsprog. Det er der blevet mindre og mindre plads til. Da Per Kirkeby “rejste landskabet op”, forsvandt himlen helt.\u00a0 Samtidig flyttede Gud fra \u00f8verst til nederst, fra lyset og ned i m\u00f8rket under det hele.\u00a0 Fra patriarkens s\u00e6de, via stalden og ned i det billedl\u00f8se m\u00f8rke, hvor Gud nu bor som kraften til at v\u00e6re til.<\/p>\n
I landskabsmaleriet handler komposition meget om placering af billedelementer mellem venstre og h\u00f8jre. Der g\u00e6lder et v\u00e6gtstangsprimcip: Jo l\u00e6ngere ude ved kanten, jo mere vejer et element i motivet. Et billed-element ved venstre kant opvejes af et tungere element p\u00e5 h\u00f8jre side, selvom det er t\u00e6ttere p\u00e5 midten. Arbejdet med balance mellem h\u00f8jre og venstre er et spil og en leg: Vi kan lide balance, men helst en sp\u00e6ndende balance.<\/p>\n
Jeg har v\u00e6ret p\u00e5 Vejen Museum og p\u00e5 Aros for at tegne sm\u00e5 abstrakte skitser af malerierne og unders\u00f8ge legen med sp\u00e6nding, rytme og balance.<\/p>\n
I eet billede holdt et m\u00f8rkt felt n\u00e6r midten balancen og s\u00e5 kunne maleren placere lysere elementer l\u00e6ngere ude, der rykkede rundt med balancen, men ikke s\u00e5 meget at det gjorde noget.<\/p>\n
I et andet billede var der desideret ubalance med en tr\u00e6gruppe til venstre. Det ledte blikket til h\u00f8jre for at finde noget v\u00e6gtigt, og s\u00e5dan blev blikket fanget af nogle mindre figurer derovre. Det var sm\u00e5 figurer, men betydningsm\u00e6ssigt var de store.<\/p>\n
Samme effekt blev brugt i et tredie billede: Billedet v\u00e6ltede til venstre og man kikkede mod h\u00f8jre for at kikke efter v\u00e6gt og betydning. Til venstre\u00a0 s\u00e5s i det fjerne Himmelbjerget. Billedet var malet kort efter, at der havde v\u00e6ret holdt store m\u00f8der p\u00e5 bjerget forud for Grundloven. Himmelbjergets visuelle tyngde var overskuelig, men den betydningsm\u00e6ssige tyngde vejede til.<\/p>\n
Et fjerde billede var fyldt med elementer, der kunne l\u00e6ses fra venstre mod h\u00f8jre som en levende rytme. Rytme var vigtigere end balance og sp\u00e6nding.<\/p>\n
I et femte billede var ogs\u00e5 lyse, lette skypartier blevet vigtige elementer i kompositionen, selvom de ikke vejede visuelt til.<\/p>\n
Beskueren vil opleve billedelementernes sp\u00e6nding, rytme og balance, eller mangel p\u00e5 samme, og billedet vil s\u00e6tte et indtryk af grimhed, sk\u00f8nhed, ro, liv, d\u00f8d, handling og bev\u00e6gelse<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Det indbyrdes forhold mellem billedets elementer, betyder meget for om det opleves som naturligt, kedeligt, roligt, dramatisk eller sp\u00e6ndende.\u00a0 Vandrette linjer g\u00f8r billedet roligt. Diagonale linjer g\u00f8r det dramatisk. Horisonten er en vigtig linje. Er den vandret og ubrudt giver det ro. I l\u00f8bet af det tyvende \u00e5rhundrede er horisonten vandret opad p\u00e5 landskabsbillederne.\u00a0 Himlen … <\/p>\n