Der er er noget ekspressivt ved mine malerier. Men hvis jeg sammenligner dem med billeder fra den tyske ekspressionisme, s\u00e5 er de anderledes. Dengang kom det ekspressive til synes ved afvigende farver. Voldsomme f\u00f8lelser gav voldsomme farver. Jeg har ikke den der lyst til gule tr\u00e6er og bl\u00e5 damer. N\u00e5r\u00a0det er mig, der\u00a0vrider farven bliver det mere afd\u00e6mpet. Der kan komme en r\u00f8dlig klat foran som et symbol for hjerte og blod. Eller det kan v\u00e6re undermalingen der er kul\u00f8rt. Jeg har ikke lyst til at male et billede, som f\u00f8rst og fremmest skal pege p\u00e5 f\u00f8lelseslivet.\u00a0N\u00e5r det er mig, der maler,\u00a0er det penself\u00f8ringen der er ekspressiv. Men\u00a0penself\u00f8ringen udtrykker jo egentlig det som er udenfor. Naturen er selv udtryksfuld og indeholder tegn p\u00e5 voldsomhed, p\u00e5 processer af skabelse og tilintetg\u00f8relse. Det m\u00e5 gerne kunne ses. Men er det s\u00e5 overhovedet ekspressive billeder? Ikke n\u00f8dvendigvis. Men den udtryksfulde natur spejler den menneskelige natur. S\u00e5 det kommer b\u00e5de udefra og indefra p\u00e5 en gang. Naturen underviser om sk\u00f8nhed og forg\u00e6ngelighed, brutalitet og poesi. I Cornwall ved Atlanterhavskysten kommer det voldsomme til syne. Der er bev\u00e6gelse. Som der ogs\u00e5 er det, n\u00e5r jeg maler ved stranden i R\u00f8dhus, hvor havet med j\u00e6vne mellemrum rydder bordet. Hvordan vil jeg\u00a0give plads til\u00a0det ekspressive, nu hvor jeg er i det solbeskinnede \u00d8st-Jylland ? Jeg bliver n\u00f8dt til at g\u00e5 lidt t\u00e6ttere p\u00e5.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Der er er noget ekspressivt ved mine malerier. Men hvis jeg sammenligner dem med billeder fra den tyske ekspressionisme, s\u00e5 er de anderledes. Dengang kom det ekspressive til synes ved afvigende farver. Voldsomme f\u00f8lelser gav voldsomme farver. Jeg har ikke den der lyst til gule tr\u00e6er og bl\u00e5 damer. N\u00e5r\u00a0det er mig, der\u00a0vrider farven bliver … <\/p>\n