{"id":1840,"date":"2025-11-14T10:30:06","date_gmt":"2025-11-14T10:30:06","guid":{"rendered":"http:\/\/erikboye.dk\/?p=1840"},"modified":"2026-07-12T15:02:10","modified_gmt":"2026-07-12T15:02:10","slug":"tonalismen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/erikboye.dk\/?p=1840","title":{"rendered":"Tonalismen"},"content":{"rendered":"\n<p>Tonalisme l\u00e6gger mere v\u00e6gt p\u00e5 forholdet mellem lys og m\u00f8rket end p\u00e5 kul\u00f8ren. Indenfor maleri er tonalisme en bev\u00e6gelse, der begyndte omkring 1850 og varede til 1915. En af de f\u00f8rste tydelige tonalister var maleren James Abott Whistler.<\/p>\n\n\n\n<p>Tonalisterne malede med f\u00e5 farver og forholdsvis lille kontrast i billedet. De havde fork\u00e6rlighed for morgen- og aften-scener, hvor lyset er svagt. Natlige notiver med m\u00e5nelys. Fladen er fremtr\u00e6dende i billedet p\u00e5 bekostning af struktur.<\/p>\n\n\n\n<p>Form\u00e5let er at male billeder, der giver ro og l\u00e6gger an til meditation. De peger p\u00e5 \u00e5nd, poesi og eftertanke. Den russiske maler Isaac Levitan udviklede i 1870erne sit maleri med stemningsfulde landskaber. Han lagde v\u00e6gt p\u00e5 omrids og flader, og spiritualiserede p\u00e5 den m\u00e5de landskabet. Han vidste, at han gav billederne en \u00e5ndelig dimension. Hans erkl\u00e6rede m\u00e5l var at se Gud i alting.<\/p>\n\n\n\n<p>Den meditative str\u00f8mning, som kaldes quietisme, giver et sidelys p\u00e5 tonalismen. Quietisme er en bev\u00e6gelse, der i bredden rummer det meste af kristen meditation.\u00a0 Det er en trang til at lade sj\u00e6len v\u00e6re passiv for at give plads til Gud. Quietister l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5, at \u00e5ndelig v\u00e6kst kommer fra Gud, og vil typisk ikke have nogen b\u00f8nspraksis. Quietisterne brugte tavshed i f\u00e6llesskab i gudstjenesten og til at tr\u00e6ffe beslutninger med.<\/p>\n\n\n\n<p>Fotografiet som kunstform er i sig selv tonalt. Fotografiet var i mange \u00e5r sort\/hvidt, og det lever stadig som en bevidst tonal kunstart. Den danske fotograf Kirsten Klein tog i mange \u00e5r sort\/hvide billeder, og vendte efter en periode med farver tilbage til det sort\/hvide. Hun mener, at det sort\/hvide foto har mere plads til f\u00f8lelser. Det m\u00e5 man sige er et kunstnerisk greb, som ligger i forl\u00e6ngelse af tonalisme.<\/p>\n\n\n\n<p>Der er nogen gode argumenter for tonalisme. Men m\u00e5ske er der ogs\u00e5 argumenter imod? N\u00e5r man ser det erkl\u00e6rede tonale billeder, savner man omg\u00e5ende farve. Det tonale giver godt nok ro, men det bliver ofte ogs\u00e5 trist. Der males mest med mellemtoner og dybe toner. Og indenfor en overskuelig tonal skala. Man savner m\u00e5ske ikke omg\u00e5ende kontrast, men det er almindeligt anerkendt, at et billede med kontrast tiltr\u00e6kker opm\u00e6rksomheden. M\u00e5ske er det derfor at Kirsten Klein har beholdt interessen for kontrasten<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Tonalisme l\u00e6gger mere v\u00e6gt p\u00e5 forholdet mellem lys og m\u00f8rket end p\u00e5 kul\u00f8ren. Indenfor maleri er tonalisme en bev\u00e6gelse, der begyndte omkring 1850 og varede til 1915. En af de f\u00f8rste tydelige tonalister var maleren James Abott Whistler. Tonalisterne malede med f\u00e5 farver og forholdsvis lille kontrast i billedet. De havde fork\u00e6rlighed for morgen- og &hellip; <\/p>\n<p class=\"link-more\"><a href=\"https:\/\/erikboye.dk\/?p=1840\" class=\"more-link\">L\u00e6s videre<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;Tonalismen&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/erikboye.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1840"}],"collection":[{"href":"https:\/\/erikboye.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/erikboye.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/erikboye.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/erikboye.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1840"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/erikboye.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1840\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1921,"href":"https:\/\/erikboye.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1840\/revisions\/1921"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/erikboye.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1840"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/erikboye.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1840"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/erikboye.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1840"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}