Ved hj\u00e6lp af landskabsmaleriet ser mennesket tilbage p\u00e5 den natur, det har forladt.<\/p>\n\n\n\n
Derfor var det storbyborgere, der f\u00f8rst bestilte billeder af lanadskaber. Det var storbyborgere, for hvem det havde v\u00e6ret muligt at l\u00e6gge afstand til det fysiske slid. Derfor var arbejde og slid ogs\u00e5 frav\u00e6rende p\u00e5 malerierne. Det var paradisiske billeder.<\/p>\n\n\n\n
Med reformationen kom en st\u00f8rre bevidsthed om, at mennesket arbejder i sit ansigts sved. Arbejdet blev synligt p\u00e5 landskabsmalerierne.<\/p>\n\n\n\n
I 1800-tallet foldede landskabsmaleriet sig rigtig ud. Mange billedkunstnere rejste til Rom. P\u00e5 udflugter til omegnen begyndte de at medbringe oliefarver til sm\u00e5 malerier. Det var oplagt at male ude i det gode vejr. De sm\u00e5 billeder var beregnet til viderebearbejdelse hjemme i v\u00e6rkstedet.<\/p>\n\n\n\n
Friluftsmaleriet bredte sig mod nord. Men kunstakademierne var modstr\u00e6bende. Motivet m\u00e5tte f\u00f8rst erindres og bearbejdes af kunstnergeniet, f\u00f8r det kunne blive til kunst.<\/p>\n\n\n\n
Nogen malere fandt deres egen vej: Grupper af malere i Frankrig flyttede ud i skovene for at male. Tr\u00e6-portr\u00e6ttet blev et yndet motiv. Nogen malede deres billeder f\u00e6rdige ude. De lagde v\u00e6gt p\u00e5 det direkte m\u00f8de med landskabet. Bev\u00e6gelsen var ikke til at stoppe.<\/p>\n\n\n\n
For tiden er landskabsmaleriet ikke moderne. Man kom i tvivl om, hvorvidt det var relevant i en moderne tid. Men nu hvor naturen er kommet p\u00e5 dagsordenen igen, m\u00e5 det snart vende. Det er blevet vigtigt, at vi n\u00e6res ved sk\u00f8nheden. At vi finder os selv ved hj\u00e6lp af horisonten. Og at vi overvejer m\u00f8det mellem natur og kultur. Livsvilk\u00e5r og naturens processer er relevante motiver, som vi har brug for at spejle os i.<\/p>\n\n\n\n
Kilde: Landskab. Det Ny Glyptotek. Meddelelser nr. 7. 2005. Jacob Wamberg m.fl.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Ved hj\u00e6lp af landskabsmaleriet ser mennesket tilbage p\u00e5 den natur, det har forladt. Derfor var det storbyborgere, der f\u00f8rst bestilte billeder af lanadskaber. Det var storbyborgere, for hvem det havde v\u00e6ret muligt at l\u00e6gge afstand til det fysiske slid. Derfor var arbejde og slid ogs\u00e5 frav\u00e6rende p\u00e5 malerierne. Det var paradisiske billeder. Med reformationen kom … <\/p>\n