Hvis du har st\u00e5r og har en god lang udsigt ud over det danske landskab, s\u00e5 vil det bl\u00e5ne ude bagved: De fjerne bl\u00e5 bakker vil se mere bl\u00e5lige ud, end hvis de var t\u00e6t p\u00e5. Bag ved dem ses m\u00e5ske havet og himlen, rammerne om vores liv i landskabet.<\/p>\n
Mellem dig selv og det bl\u00e5 finder du tit det gr\u00f8nne: Skovene og markerne. Markerne er arbejdets felt og h\u00e5bets felt. Her bliver pl\u00f8jet, s\u00e5et og h\u00e5bet p\u00e5 god h\u00f8st.<\/p>\n
N\u00e6rmest er du selv med dit blod og dit r\u00f8de hjerte. Det r\u00f8de er n\u00e6rmest.<\/p>\n
Erfaringen af hvordan farvenre fordeler sig i landskabet kalder malerne for farveperspektivet. Det kan bruges til at fremme fornemmelsen af perspektiv i et billede. Eller til at sv\u00e6kke perspektivet, hvis det er m\u00e5let. N\u00e5r farveperspektivet modarbejdes, kan det blive lidt uhyggeligt. som n\u00e5r vi ser\u00a0 det bl\u00e5 lys fra TV skinne ud fra en stue.<\/p>\n
Erfaringen fra landskabet tr\u00e6kker symbolik med sig: R\u00f8dt lys betyder: Stop! Bliv hvor du er med dit blod og dit hjerte! Gr\u00f8nt lys betyder: G\u00e5! Videre ud i landskabet og g\u00f8r det du skal.<\/p>\n
Farveperspektivet findes ogs\u00e5 i det politiske spektrum: Bl\u00e5 stue l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 rammev\u00e6rdierne. I gamle dage var det Gud, konge og f\u00e6dreland. R\u00f8d stue sl\u00e5s for de n\u00e6re v\u00e6rdier: Solidaritet og ild. Nogen kalder deres politik for r\u00f8d-gr\u00f8n, og i Tyskland har de et gr\u00f8nt parti, der interesserer sig for marken, for det der ligger mellem bl\u00e5t og r\u00f8dt.<\/p>\n
I kirken er hjerternes fest r\u00f8d. Arbejdets og v\u00e6kstens tider i kirke\u00e5ret er gr\u00f8nne. Bl\u00e5 er blevet til violet: Tiderne for faste og bod, hvor vi l\u00e6nges efter, at det skal blive anderledes med os. Violet er en blanding af r\u00f8d og bl\u00e5. Violet markerer afstanden mellem r\u00f8d og bl\u00e5, l\u00e6ngslen mellem hjerte og Gud.<\/p>\n
Paulus sammenfatter hele farveperspektivet i en punch line til de kristne i Korint: S\u00e5 bliver da tro, h\u00e5b og k\u00e6rlighed disse tre, men st\u00f8rst af dem er k\u00e6rligheden.<\/em><\/p>\n Troen er bl\u00e5, overbevisningen om det som ikke ses. H\u00e5bet er gr\u00f8nt, det som skal vokse frem. Og k\u00e6rligheden er r\u00f8d; den som Gud t\u00e6nder i os her og nu. Gud kommer os i m\u00f8de gennem landskabet fra et sted bag det bl\u00e5, gennem det skabte gr\u00f8nne og banker p\u00e5 hos det r\u00f8de hjerte. Find en udsigt og se det selv.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hvis du har st\u00e5r og har en god lang udsigt ud over det danske landskab, s\u00e5 vil det bl\u00e5ne ude bagved: De fjerne bl\u00e5 bakker vil se mere bl\u00e5lige ud, end hvis de var t\u00e6t p\u00e5. Bag ved dem ses m\u00e5ske havet og himlen, rammerne om vores liv i landskabet. Mellem dig selv og det … <\/p>\n