I den gode gamle dage holdt Gud til i himlen. Den var hans hjemmebane og den er stadig det sted vi ringer hen, n\u00e5r vi vil tale med Gud: Fader vor, du som er i himlen..<\/p>\n\n\n\n
Gud bestemte sig for at f\u00e5 sit udtrykte billede p\u00e5 jorden: Hans s\u00f8n Jesus Kristus. Og senere rykkede han n\u00e6rmest helt ned i k\u00e6lderen og blev grunden under det hele i dybets dimension.<\/p>\n\n\n\n
Sidel\u00f8bende med denne bev\u00e6gelse rykkede horisonten opad p\u00e5 landskabsmalerierne. Himlen kunne engang fylde meget p\u00e5 et landskabsmaleri, men senere kom den til at fylde mindre og mindre, og hos nogen malere forsvandt den ovenud af billedet som hos Per Kirkeby. Han rejste landskabet op, som det er blevet sagt.<\/p>\n\n\n\n
Men stadig kikker vi opad for at finde metaforer for Gud. Jeg blev optaget af solstr\u00e5lerne, som fra undersiden af en sky kan brede sig ud over landskabet som en velsignelse. Jeg h\u00f8rte at buddhisterne kalder synet for Buddhas fingre. Jeg t\u00e6nkte, at kristendommen ogs\u00e5 m\u00e5 have brugt dette syn som metafor og fandt det hos Grundtvig i Salmen “Jeg kender et land” (Den danske Salmebog nr. 561 vers 7)<\/p>\n\n\n\n
O k\u00e6rligheds \u00c5nd! Lad barnlig mig kysse din str\u00e5lende h\u00e5nd, som r\u00e6kker fra Himlen til jorderigs muld og r\u00f8rer vort \u00f8je med fingre som guld, s\u00e5 bl\u00e5lig sig h\u00e6ver bag buldrende strand det dejlige land!<\/p>\n\n\n\n
Det er en projektion, der vil noget. Jeg tror at for nogle projektioner stiller Gud gerne et l\u00e6rred til r\u00e5dighed.<\/p>\n\n\n\n
Den str\u00e5lende h\u00e5nd er et gener\u00f8st billede, en velsignelse, og en udsigt til det dejlige land.<\/p>\n\n\n\n
Luther kikkede ogs\u00e5 p\u00e5 himlen: Gud er som en solstr\u00e5le, der bryder igennem en tordensky, skal han have sagt. Det er et modsigelsesfyldt gudsbillede, der passer til han teologi om loven og evangeliet. Gl\u00e6den fra Gud bryder igennem hans vrede. Han vrider armen om p\u00e5 sig selv.<\/p>\n\n\n\n
Luthers gudsbillede blev til en akvarel som pryder omslaget p\u00e5 en af Bibel-udgaverne fra 1992. Jeg ville \u00f8nske det var mig, der havde lavet den.<\/p>\n\n\n\n
Luthers metafor er t\u00e6ttere p\u00e5 at v\u00e6re et definerende gudsbillede eller et decideret gudsbegreb, mens Grundtvigs kan v\u00e6re en metafor mellem mange i hans ordrige digtning. Lyset udg\u00e5r udg\u00e5r fra K\u00e6rlighedens \u00c5nd, en ikke-personlig funktion af Gud, som viser os billedet og r\u00f8rer vores \u00f8je. Alts\u00e5 hj\u00e6lper os med at se og huske det dejlige land, som vi er p\u00e5 vej til.<\/p>\n\n\n\n
Ogs\u00e5 hos Grundtvig kan der komme noget p\u00e5 tv\u00e6rs: Dr\u00f8mmen om at finde perlen i kunsten, den dr\u00f8m snyder og skuffer, kan vi l\u00e6se i samme salme. Hvis man leder det forkerte sted, s\u00e5 finder man ingenting.<\/p>\n\n\n\n
I sammenligningen af Luthers og Grundtvigs metafor er der ikke noget vi kan s\u00e6tte p\u00e5 formel. Vi kan sige, at de st\u00e5r hver sit sted og kikker p\u00e5 himlen, p\u00e5 Guds metaforiske hjemmebane.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I den gode gamle dage holdt Gud til i himlen. Den var hans hjemmebane og den er stadig det sted vi ringer hen, n\u00e5r vi vil tale med Gud: Fader vor, du som er i himlen.. Gud bestemte sig for at f\u00e5 sit udtrykte billede p\u00e5 jorden: Hans s\u00f8n Jesus Kristus. Og senere rykkede han … <\/p>\n