P\u00e5 Aros s\u00e5 jeg Isaac Juliens filmv\u00e6rk “Western Junion: Small boats”, en film om b\u00e5dflygtninge i Middelahavet. \u00c6stetikken kredser om Middelhavets sk\u00f8nhed i kontrast\u00a0til sorgen og drukned\u00f8dens drama.<\/p>\n
I en anden udstilling p\u00e5 museet (No man is an island) hang nogen fotos af b\u00e5dflygtningenes havarerede b\u00e5de. De var rammet nydeligt ind i tr\u00e6 fra de havarerede b\u00e5de. Rammerne bidrog med en stille poetisk kildren, der virkede upassende til det alvorlige emne.<\/p>\n
\u00c6stetikken m\u00e5 v\u00e6re tjener for v\u00e6rkets anliggende. Emnet er for alvorligt til at \u00e6stetikken bare skal kildre. M\u00e5ske vil fotokunstneren indvende, at min reaktion er indregnet: At jeg egentlig godt kan lide de autentiske genbrugsrammer, og bliver flov over at de stammer fra flygtningeb\u00e5dene. Men s\u00e5 kan alt bruges til alt og er det s\u00e5 politisk kunst?<\/p>\n
Tilbage til filmen: Den mindede mig om en debat om Folkekirkens N\u00f8dhj\u00e6lps fotomateriale. Det blev diskuteret, hvor smukke billeder, der m\u00e5tte v\u00e6re p\u00e5 agitationsmaterialet? Var det n\u00f8dhj\u00e6lps-porno? Organisationen gjorde g\u00e6ldende, at man godt kan\u00a0sulte, selvom man er kl\u00e6dt i sit flotte stamme-t\u00f8j. Men hvad s\u00e5 med de \u00e6stetiske kvaliteter i de slidte plastikdunke og det rustne b\u00e6ger som et barn dunker ind i TV-sk\u00e6rmen s\u00e5 det siger gonk-gonk? Det ser rigtig autentisk ud, og ville kunne indbringe en god pris solgt som blomsterpotte i en forretning i Hellerup. Folkekirkens N\u00f8dhj\u00e6lp kan ikke fjerne disse \u00e6stetiske kvaliteter som st\u00f8jer i formidling af n\u00f8den. Er det kunst? Nej, det er bare s\u00e5dan, det ser ud. Den \u00e6stetiske effekt er den samme som ved indramningen af b\u00e5d-fotos i deres eget tr\u00e6. Det kildrer autensitets-l\u00e6ngslen p\u00e5 et upassende tidspunkt.<\/p>\n
I halvjferdserne valgte den politiske kunst en knap s\u00e5 l\u00e6kker \u00e6stetik: Clausen og Petersen valgte g\u00f8glets kul\u00f8r. R\u00f8de Mor valgte den sort-hvide grafik. Det var \u00e6stetik der kunne tjene form\u00e5let. Det lykkes ogs\u00e5 i Isaac Juliens film at g\u00f8re \u00e6stetikken til tjener for anliggendet: Det er da utroligt, at mennesker skal drukne i et hav, der er s\u00e5 smukt.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
P\u00e5 Aros s\u00e5 jeg Isaac Juliens filmv\u00e6rk “Western Junion: Small boats”, en film om b\u00e5dflygtninge i Middelahavet. \u00c6stetikken kredser om Middelhavets sk\u00f8nhed i kontrast\u00a0til sorgen og drukned\u00f8dens drama. I en anden udstilling p\u00e5 museet (No man is an island) hang nogen fotos af b\u00e5dflygtningenes havarerede b\u00e5de. De var rammet nydeligt ind i tr\u00e6 fra de … <\/p>\n