Jeg st\u00e5r i et dilemma mellem hurtigt og langsomt maleri. Maler jeg langsomt, kan jeg styre realismen og ligheden og kompositionen. Maler jeg hurtigt, kan jeg f\u00e5 flotte str\u00f8g, processen kan blive synlig. Nogen former skildres bare bedst med hastig penself\u00f8ring. Nogen linjer kr\u00e6ver en streg med fart.<\/p>\n\n\n\n
Jeg har ingen problemer med at male hurtigt og spontant, og inkasserer gerne gevinsten ved det. Men samtidig falder kvaliteten i komposition, farver og motiv. Selv str\u00f8gene kan tage skade.<\/p>\n\n\n\n
Kan det lade sig g\u00f8re at hugge knuden over og f\u00e5 begge dele ? Kan man male vildt hurtigt uden at male vildt d\u00e5rligt? Kan det blive vildt godt, hvis jeg maler vildt langsomt?<\/p>\n\n\n\n
For det f\u00f8rste kan man pr\u00f8ve med nogen ekspressive undermalinger. De kan v\u00e6re spontane eller blot have en fart i stregen. Jeg har lagt m\u00e6rke til metoden hos den svenske jagtmaler Bruno Liljefors. Han kan bruge heftigt undermaling til at skildre noget gr\u00e6s, eller angive nogen baggrunde for l\u00f8v og bevoksning. Hos Liljefors er den hurtige undermaling med at til styrke camouflagetemaet, og byttedyrets flugt. Undermalingen bygger op til hans yndlingsemne: Rovdyret og byttet.<\/p>\n\n\n\n
For det andet kan man adskille forberedelse og str\u00f8g. Selvom undermalingen er hurtig, beh\u00f8ver den ikke blive s\u00e5 spontan, at den er bevidstl\u00f8s eller slap. Man kan stramme sig an ved at forberede sig til at hugge til med penslen: Man kan isolere str\u00f8get: F\u00f8rste se, s\u00e5 beslutte sig og s\u00e5 hugge til med penslen. Det er et maleri som er b\u00e5de vildt og langsomt. Det er langsomt indtil der hugges til.<\/p>\n\n\n\n
Jeg begynder en del billeder med l\u00e6rredet liggende. S\u00e5 kan der males mere flydende uden at det l\u00f8ber af. Ideen og kompositionen ligger i baghovedet. Senere rejser jeg det op og maler videre. Nu f\u00e5r motivet lov at spille en st\u00f8rre rolle. Men stadig kan str\u00f8get isoleres. Der kan males vildt langsomt men nu med v\u00e6gten p\u00e5 motivet. <\/p>\n\n\n\n
Jeg synes at noget af undermalingen skal forblive synlig for at give liv til billedet. Selv et relativt stille billede skal beholde noget struktur fra undermalingen. <\/p>\n\n\n\n
Til sidst kan man give et par store str\u00f8g. Portr\u00e6tmaleren Andrew James R P kalder det at genetablere makrostrukturer. Mange malere er enige i den strategi: Mal med s\u00e5 store pensler som muligt, siger de. Man kan lade de sidste store str\u00f8g have en ekspressiv karakter.<\/p>\n\n\n\n
Jeg vil undg\u00e5 at vildt hurtigt bliver vildt d\u00e5rligt. Jeg vil male vildt langsomt.<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jeg st\u00e5r i et dilemma mellem hurtigt og langsomt maleri. Maler jeg langsomt, kan jeg styre realismen og ligheden og kompositionen. Maler jeg hurtigt, kan jeg f\u00e5 flotte str\u00f8g, processen kan blive synlig. Nogen former skildres bare bedst med hastig penself\u00f8ring. Nogen linjer kr\u00e6ver en streg med fart. Jeg har ingen problemer med at male … <\/p>\n